I dag skulle op på et bjerg Timpanogos og ind i en hule der lå i 6.730 fods højde. Da vi kørte ind i Nationalparken, skulle vi betale for at køre derind, det var for at kunne bevare Nationalparken for folket. Della syntes vi skulle vente med at gå op på bjerget til om eftermiddag, men med de varmegrader der var i Salt Lake City ville vi af sted fra om formiddagen, Vi er jo ikke vant til den varme og tynde luft på Timpanogos, og heldigvis for det, det var virkeligt hårdt, at gå op af bjerget i de højder. Nogle steder var der røde streger på stien, og et skilt hvor der stod det ikke var tilrådeligt at stå stille der, p.g.a. mulig stenskred. Rækværk, for ikke at falde ned af bjerget var der ikke noget sted, så det var med at passe på ikke at komme for tæt på afgrunden, for det ville man ikke overleve. Jimmy skulle selvfølgelig op at kravle på klipperne, som en ”rigtig” bjergbestiger.
Jacob klarede turen forbavsende godt, i forhold til hans astma, det kunne ikke høres på ham at han døjer med astma. Et enkelt sted blev vi advaret mod klapperslanger, vi så desværre (på afstand ville jeg gerne have set en) ikke nogen. Vi måtte mange gange gøre stop for ikke at overanstrenge os, og navnlig Della, og få hende til at drikke vand, men til sidst var det mig, der var ved at give op. Flemming snakkede med lidt store ord og sagde at jeg jo kunne se hulen, og der var ikke ret langt derop, så jeg tog mig sammen og ”kravlede” det sidste stykke. Det var nogle fantastiske huler, vi kom ind i. Så vi vandrede ca. 1,5 mile igennem hulerne, der var 3 stk. huler.
Turen ned var næsten lige så hårdt, som opad, bare på en anden måde. Vi skulle have noget at spise da vi kom ned, turen havde taget 3 timer. For foden af bjerget var der selvfølgelig en ”kiosk” hvor vi kunne købe en burger, og lidt at drikke.
Den aften fik vi baked beans, det var ikke lige vores smag, men vi smagte på det, selv Jacob og Jimmy, spiste da også lidt, men det var en stor portion Della havde lavet, så hun måtte fryse resten til senere når hun ikke havde os som gæster. Hun er ikke så god til at lave mad, hvad hun også selv gav udtryk for.