Fredag 07.07.06 Lines Fødselsdag (svigerdatter)

I 2003 blev vi kontaktet pr. mail af Della Steineckert fra mormonernes hjemland Salt Lake City, Utah, hendes 3xtip oldefar og mor boede i Hvidsten i midten af 1800, så hun ville lige vide, om vi kendte noget til dem, eller deres efterkommere. Det gjorde vi så ikke lige, men vi fandt nogle nulevende slægtninge til hende. I 2005 besøgte Della og Nanalee (Dellas søster) så deres danske slægtninge og os i Hvidsten, det blev starten på et venskab på tværs af Atlanten. I 2006 tog vi så til USA og besøgte Della og Nanalee og hendes familie. Dette er vores fantastiske tur fra Hvidsten til Salt Lake City, Utah - Fairbanks, Alaska - og tilbage til Hvidsten.

God fornøjelse med læsningen.

Vi startede dagen kl 4:30, Beate havde lovet at køre os til Tirstrup Lufthavn, det var nu Thomas der kom, da Beate var blevet syg. Vi kørte kl. 5, skulle flyve kl. 6:40

Det er kedeligt at vente i lufthavnen KBH

Det gik vældig godt.Vi checkede bagagen ind, og forhørte os om den kunne checkes ind helt til Salt Lake City, det kunne godt lade sig gøre, vi skulle dog lige have fat i bagagen i Atlanta, p.g.a. det var første sted vi kom til i USA.

Vi skulle jo også i gennem paskontrollen i Atlanta, det tog 1½ time, med bitte små skridt. Endelig var vi fremme ved tolderene, ham vi kom til så noget bister ud, han spurgte hvad vi skulle i USA, hvem vi skulle besøge og hvor vi kendte dem fra, vi svarede pænt og høfligt, at vi kendte Della og Nanalee gennem internettet, det kunne han ikke lide at høre, at det var gennem internettet vi havde lært dem at kende, men vi fortalte det var noget med slægtsforskning, så han lod os passere, efter vi havde fået taget fingeraftryk af venstre og højre pegefinger, vi var lidt spændt på Flemmings v. finger da den jo kun er halv, men han skulle så bruge v. langefinger, vi skulle også fotograferes, inden vi slap videre. Endelig ankom vi kl. 19:45 lokal tid til Salt Lake City. Vi var spændt på om Della var i lufthavnen, lige umiddelbart kunne vi ikke se hende nogen steder. Bagage udleveringen, foregik i kælderen, så vi gik derned, og lige da vi kom ned af trappen sad Della og ventede på os.

Jacob Della og Flemming i Salt Lake City lufthavn

Inden vi kørte til Pleasant Grove,var vi nødt til at skulle have noget at spise. Vi ankom til Dellas hus, omkring kl. 22, efter vi havde givet hende de gaver vi havde med, gav hun også os nogle gaver, det var en overlevelses pakke. Med drikkedunk, fløjte, myggespray,(de er ekstrem bange for myg, vi så nu ikke mange) sol lotion, læbepomade, notesbog, oksekødsstænger. Vi gik i seng, kort efter.

Vi havde rejst i 21 timer.

Lørdag 08.07.06 Utah´s flag

Vi var rimelig tidlig vågen, og drengene kom ind til os i soveværelset, så kunne vi jo snakke og hygge indtil Della stod op, ved 7:30 tiden.

Til morgenmad fik vi Texastoast, tykke stykker toastbrød som blev vendt i æggemasse, og stegt på panden (der manglede salt) dertil fik vi sirup. Della havde købt pulverkaffe til os, så vi fik da kaffe, det drikker mormonerne jo ikke, så det var vældigt pænt af hende. Da vi havde ryddet op kørte vi til Salt Lake City, vi skulle på arkivet og drengene skulle tilThanks Given Park, et sted med dinosaurer, Vi aftalte med dem, vi ville være tilbage ved 14 – 14:30 tiden. På arkivet var de meget flinke, vi snakkede bl.a. med en dame, som var bosiddende i Australien, havde været der i 30 år, men var født og opvokset i Danmark, hun var vældig glad for at møde nogle danskere, og få lov at snakke det danske sprog.

     Della og damen fra Australien

Lions house SLC

Til frokost, var vi på Lions House, et meget berømt sted i Salt Lake City. (Jacob fik en kogebog af Della sidste år, derfra) Vi hentede drengene kl. 14:30 så kørte vi hjem til Della, på vejen var vi inde i en el butik, da vi havde glemt det stik som skulle bruges i USA, så vi måtte købe en ny. På vejen hjem til Della fik vi øje på et G oppe på bjerget, Della fortalte det var studenterne der havde lavet det efter de var færdige med eksamen. G for Grove, i Plesant Grove. Da vi kom hjem samlede Jimmy og Flemming, nogle grene sammen i Dellas have, de lå gemt under noget buskads, Della ville gerne have, de afkortede grenene, så hun kunne bruge dem til optænding, når hun engang kunne komme til hendes brændeovn, igen.

Dellas nye Havestue

Udsigt fra Dellas grund,
med Timpanogos i baggrunden

Udsigt fra Dellas grund,
med Timpanogos i baggrunden

Della var ved at få lavet en havestue, den var lovet færdig i slutningen af maj, så den ville jo være færdig inden vi kom, troede hun! Men da vi kom derover var den langt fra færdig endnu, alle møblerne som skulle stå derude havde hun op marganiseret i sin stue, så der var ikke meget plads. Hendes garage var også fyldt godt op med sager der skulle bruges i den nye havestue.

Søndag 09.07.06

I dag skulle op på et bjerg Timpanogos og ind i en hule der lå i 6.730 fods højde. Da vi kørte ind i Nationalparken, skulle vi betale for at køre derind, det var for at kunne bevare Nationalparken for folket. Della syntes vi skulle vente med at gå op på bjerget til om eftermiddag, men med de varmegrader der var i Salt Lake City ville vi af sted fra om formiddagen, Vi er jo ikke vant til den varme og tynde luft på Timpanogos, og heldigvis for det, det var virkeligt hårdt, at gå op af bjerget i de højder. Nogle steder var der røde streger på stien, og et skilt hvor der stod det ikke var tilrådeligt at stå stille der, p.g.a. mulig stenskred. Rækværk, for ikke at falde ned af bjerget var der ikke noget sted, så det var med at passe på ikke at komme for tæt på afgrunden, for det ville man ikke overleve. Jimmy skulle selvfølgelig op at kravle på klipperne, som en ”rigtig” bjergbestiger.

Jimmy som "bjergbestiger"

Helt nede ved den røde prik er parkeringspladsen

Endelig ope ved hulerne

Jacob klarede turen forbavsende godt, i forhold til hans astma, det kunne ikke høres på ham at han døjer med astma. Et enkelt sted blev vi advaret mod klapperslanger, vi så desværre (på afstand ville jeg gerne have set en) ikke nogen. Vi måtte mange gange gøre stop for ikke at overanstrenge os, og navnlig Della, og få hende til at drikke vand, men til sidst var det mig, der var ved at give op. Flemming snakkede med lidt store ord og sagde at jeg jo kunne se hulen, og der var ikke ret langt derop, så jeg tog mig sammen og ”kravlede” det sidste stykke. Det var nogle fantastiske huler, vi kom ind i. Så vi vandrede ca. 1,5 mile igennem hulerne, der var 3 stk. huler.

Disse nedhæng kaldte de "bacon"

I den røde cirkel hænger en "stegt kylling"

Turen ned var næsten lige så hårdt, som opad, bare på en anden måde. Vi skulle have noget at spise da vi kom ned, turen havde taget 3 timer. For foden af bjerget var der selvfølgelig en ”kiosk” hvor vi kunne købe en burger, og lidt at drikke.

Den aften fik vi baked beans, det var ikke lige vores smag, men vi smagte på det, selv Jacob og Jimmy, og spiste da også lidt, men det var en stor portion Della havde lavet, så hun måtte fryse resten til senere når hun ikke havde os som gæster. Hun er ikke så god til at lave mad, hvad hun også selv gav udtryk for.

Mandag 10.07.06

Vi skulle ud og hente autocamperen, først i banken for at hente penge. Det var virkelig en hyggelig bank, ikke nogle nye møbler, det var gamle store møbler. Den ene bank assistent, skulle i boksen for at hente pengene, og de blev talt en gang af assistenten, samtidig med jeg talte så blev de puttet i en maskine, og talt, da hun udleverede dem til mig blev de talt igen. Resultatet blev det samme hver gang.

Så en times kørsel til Tooele hvor bilen var.

Auto camperen gåes efter

Ruby and Don Bulluch

Indvendig i auto camperen

Ruby and Don Bulluch, som vi købte autocamperen af. Vi fik også nogle stole og 2 soveposer, et dobbeltvattæppe. Vi fik ordnet papirerne, og betalingen, så skulle vi ind og have registret bilen i Dellas navn, vi fik et midlertidig stykke papir som vi skulle sætte i bagruden, med et nummer, vores foreløbig nummerplade, da Della er bosat i Plesant Grove skulle den egentlige registrering foregå der, da de har andre regler. Tilbage igen til Don og Ruby med deres nummerplader, herovre skal de bare smides væk. Vi skulle også have forsikring på bilen, det var også lidt besværlig da vi ikke lige kunne finde det selskab Della var forsikret i. Men efter nogen søgning fandt vi kontoret. Efter megen tlf. snak og fax frem og tilbage mellem kontoret i Tooele og Plesant Grove, fik vi den forsikret. Så kunne vi vende snuden mod Plesant Grove igen, Flemming, Jacob og Jimmy, kørte sammen jeg kørte med Della i hendes vogn. Da vi næsten var i Plesant Grove igen skulle Della ind og have noget at drikke, en Mountain Dew( sodavand med coffein i) Vi kom til et kryds, og Della skiftede bare bane uden videre, da vi skulle køre til venstre for at komme ind på tankstationen. Da vi havde drejet, i krydset skulle vi igen dreje til venstre, for at komme ind på selve tankstationen, og det gjorde hun så helt umotiveret, Flemming var ved at få et føl på tværs, han var noget rystet da han kom ud af bilen, og gik over til os. Så han snakkede igen, med STORE bogstaver til Della, hun køre meget ”spændende”, f.eks. drejer hun også til højre selv om der er rødt lys, det fik vi dog senere forklaret, var i orden når bare der ikke kommer nogen fra venstre, det faldt Flemming meget svært da vi selv skulle til at køre. Da vi havde spist til aften, Koteletter, kørte drengene, Flemming og jeg til Wall Mart for at handle ind til turen, der skulle jo også købes lidt gryder og pander, tallerkner, bestik.

Vi fik fyldt godt op, så vi var klar til at starte på turen så snart der var kommet plader på bilen. Tilbage hos Della, parkerede vi bilen, og ”glemte” at stille den i vatter, så næste morgen måtte vi smide kødet vi havde købt væk, da der jo havde været varmt i køleskabet.

Tirsdag 11.07.06                                                                          Start miles 90823,7



Vi startede med at skule have registeret bilen, det er forskelligt i hver communiti hvordan bilerne registreres, i Plesant Grove kunne den ikke registreres da der manglede en katalysator så vi måtte tilbage til Tooele og få den registreret i Dons navn. Endelig kunne vi køre videre med plader på, vi skulle lige forbi den tidligere ejer da der var et par ting vi manglede at få at vide.

Så kører vi

Bringham R.V. Park

Endelig mellem kl.11 og 12 kunne vi sætte kursen mod nord. Vi måtte også lige nok engang omkring Wall Mart for at købe noget stof til et dansk flag, og noget nyt kød til aftensmad.
Senere fik vi at vide, at Don og Carolyn Jepson, havde været forbi Dellas hus, med en kage til os. Don og Carolyn Jepson, er et par, Della kender og som lave rejser for mormoner der har slægtninge i Danmark, så de kan se hvor deres aner har boet. Don og Caroly har besøgt os i Danmark, flere gange, så vi var vældig kede af vi var kørt inden vi nåede at hilse på dem.

Flemming syntes motoren larmede, men det var heldigvis kun ventilatoren der sørger for at holder motoren kold. Temp. er omkring 85-90 F.

Vi overnattede i Bringham R.V. Park, meget nydelig og pænt. Vi fik lov at sende en E-mail, men vi havde ikke internet stikket med, kun trådløs, så det måtte vente. Til aftensmad fik vi dansk bøf med løg. Det var noget alle 3 drenge kunne spise. Efter vi havde spist, vaskede drengene op, Della gik i Wall Mart, vi andre snakkede om ruten, og kunne ikke forstå hvor Della blev af, pludselig kom hun kørende, hun havde fået et lift med en total fremmed.

Bringham levere brændstof til fly og raketter, og har den største meneskeskabte kobbermine.

Det var en dejlig lun aften med en del vind. Da vi gik ind, skulle vi spille det nye spil ”Imagin if……” som vi havde købt i Wall Mart, meget sjovt og belærende, da det var med Amerikanske spørgsmål, var der noget vi ikke kunne svare på.