Vi skulle ud og hente autocamperen, først i banken for at hente penge. Det var virkelig en hyggelig bank, ikke nogle nye møbler, det var gamle store møbler. Den ene bank assistent, skulle i boksen for at hente pengene, og de blev talt en gang af assistenten, samtidig med jeg talte så blev de puttet i en maskine, og talt, da hun udleverede dem til mig blev de talt igen. Resultatet blev det samme hver gang.
Så en times kørsel til Tooele hvor bilen var.
Ruby and Don Bulluch, som vi købte autocamperen af. Vi fik også nogle stole og 2 soveposer, et dobbeltvattæppe. Vi fik ordnet papirerne, og betalingen, så skulle vi ind og have registret bilen i Dellas navn, vi fik et midlertidig stykke papir som vi skulle sætte i bagruden, med et nummer, vores foreløbig nummerplade, da Della er bosat i Plesant Grove skulle den egentlige registrering foregå der, da de har andre regler. Tilbage igen til Don og Ruby med deres nummerplader, herovre skal de bare smides væk. Vi skulle også have forsikring på bilen, det var også lidt besværlig da vi ikke lige kunne finde det selskab Della var forsikret i. Men efter nogen søgning fandt vi kontoret. Efter megen tlf. snak og fax frem og tilbage mellem kontoret i Tooele og Plesant Grove, fik vi den forsikret. Så kunne vi vende snuden mod Plesant Grove igen, Flemming, Jacob og Jimmy, kørte sammen jeg kørte med Della i hendes vogn. Da vi næsten var i Plesant Grove igen skulle Della ind og have noget at drikke, en Mountain Dew( sodavand med coffein i) Vi kom til et kryds, og Della skiftede bare bane uden videre, da vi skulle køre til venstre for at komme ind på tankstationen. Da vi havde drejet, i krydset skulle vi igen dreje til venstre, for at komme ind på selve tankstationen, og det gjorde hun så helt umotiveret, Flemming var ved at få et føl på tværs, han var noget rystet da han kom ud af bilen, og gik over til os. Så han snakkede igen, med STORE bogstaver til Della, hun kører meget ”spændende”, f.eks. drejer hun også til højre selv om der er rødt lys, det fik vi dog senere forklaret, var i orden når bare der ikke kommer nogen fra venstre, det faldt Flemming meget svært da vi selv skulle til at køre. Da vi havde spist til aften, Koteletter, kørte drengene, Flemming og jeg til Wall Mart for at handle ind til turen, der skulle jo også købes lidt gryder og pander, tallerkner, bestik.
Vi fik fyldt godt op, så vi var klar til at starte på turen så snart der var kommet plader på bilen. Tilbage hos Della, parkerede vi bilen, og ”glemte” at stille den i vatter, så næste morgen måtte vi smide kødet vi havde købt væk, da der jo havde været varmt i køleskabet.